Thomas Bach Jensen
Rikke Filipsen Dahl kunne næsten ikke tro sit eget held, da vindernummeret blev råbt op, og hingsteholder Ib Kirk overrakte en gratis bedækning ved en af Katrinelunds hingste.
– Vi fik et lod på parkeringspladsen, da vi ankom, og da de råbte vinderen op, var det min søn, der hørte, at de trak mit nummer, fortæller Rikke Filipsen Dahl.
Sammen med sin mand Jesper Dahl driver Rikke Filipsen Dahl stutteriet Alibi Horses på den ejendom, der i gamle dage dannede rammen om Stutteri Horsfelt.
Her venter Rikke og Jesper i år seks dressurføl på deres gode hopper. Blandt disse er en 7-års hoppe, som Rikke har tænkt, at den gratis bedækning skal gå det, og hun vælger hingsten Hesselhøj Donkey Boy, som også var en af de hingste, hun kom for at se.
– Fabrice har jeg faktisk også vundet. Det var ved Blue Hors' 25-års jubilæum i 2018, hvor de havde udlovet en 1-års hoppe ved lodtrækning, fortæller Rikke.
Her vandt hun hoppelagen efter Blue Hors Zalabaster/ Bretton Woods/ Donnerhall/ Pik Bube I, som i dag indgår i flokken af avlshopper hos Alibi Horses. Fabrice, der er forbundspræmieret i oldenburgerforbundet og kåret i RDH i Dansk Varmblod, er mor til 3-års hoppen Alibi's Fallulah efter Blue Hors Monte Carlo og er drægtig med Revolution.
– Forhåbentligt skal hun næste år have føl efter Hesselhøj Donkey Boy, slutter Rikke.