Rikke Belinda Barker tager 1. pladsen i Six-bar

16-08-2016 11:04

Den unge springrytter Rikke Belinda Barker har i den forgange weekend været til start i St. Lo i Frankrig. Her blev der afholdt CSI3* stævne, og Rikke havde ganske god succes på springbanen

Copyright Ridehesten.com
Rikke Belinda Barker med Quitha Blue hyldes af tilskuerne. Foto: privat

Denne weekend har Rikke været til det Franske Normandie Horse Show stævne i St. Lo, hvor hun deltog i CSIYH med sin nye hest Chippo Z e. Chippendale Z/Faust Z og Nelson Pessoa’s unghest Jigaro C. 

I en stemningsfuld hal lørdag aften deltog Rikke for anden gang i en Six-bar puissance klasse sammen med Quitha Blue og efter 5 fejlfrie runder på h.h. 1,70, 1,80, 1,95, 2,05 og 2,10 m, opnåede hun en flot delt 1. plads med franskmanden Jonathan Chabrol.

Med en enkelt tidsfejl i LR GP-kvalifikation var Rikke og Quitha Blue kvalificeret til mandagens CSI3* 1,50 m Grand Prix/LR klasse, men fik et ærgerligt nedslag i klassen. Rikke melder dog tilbage fra Frankrig, at Quitha Blue sprang fantastisk.

Se resultater fra stævnet HER 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner