Rikke Andersen: Det er alt det vi har drømt om (video)

05-02-2022 21:49

Annika Knudsen Lorentsen

Årets danske mester i indendørs Agria DRF Mesterskabet for seniorryttere er netop blevet kåret. Det blev Rikke Andersen, som i sadlen på Colakli Boy var eneste rytter, der red fejlfrit i begge runder af mesterskabet 

Copyright Ridehesten.com
Rikke Andersen med Colakli Boy. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

15 ekvipager mødtes i finalen af Agria DRF Mesterskabet for seniorryttere indendørs, som blev afholdt af Danish Derby Horse Shows på Vilhelmsborg her til aften. 

Sejren og dermed titlen som indendørs dansk mester og guldvinder gik til Rikke Andersen, som igen i dag leverede et pragtpræstation i sadlen på Colakli Boy e. For Ever Jump/ Catoki. Sammen leverede de i dag en fejlfri runde og dermed blev de eneste ekvipage, som endte med samlet nul fejl efter mesterskabets to runder. 

Copyright Ridehesten.com
Rikke Andersen med Colakli Boy. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

– Jeg er virkelig glad, det er det, som vi altid har drømt om, fortæller Rikke Andersen, som selv har uddannet Colakli Boy siden han var 5 år. Rikke driver sammen med sin forlovede Marcus Heineking virksomheden Equinesport, og de har længe haft en drøm om at kunne beholde en hest længe nok til at kunne ride med i toppen af sådan et mesterskab. I det netop udkomne magasin af Ridehesten (februar) kan I læse mere om Rikke Andersen, og i videoen nedenfor kan I høre hvad dagens vinder havde at sige efter dagens præstation. 

Copyright Ridehesten.com
Rikke Andersen med Colakli Boy. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Mikkel Laursen kan ikke komme udenom, at han var blandt favoritterne til titlen i år, og det lykkedes ham også at ride med helt i top. Et enkelt nedslag i dag betød, at han endte med en flot sølvmedalje i sadlen på Come Undone One

Copyright Ridehesten.com
Mikkel Laursen med Come Undone One. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På tredjepladsen blev det Jack Ray Nielsen med Gerdings Rockmama e. Rockland/ Cajus (opdr. Rudie Telgenhof/Jens Peder Pedersen). Sølvmedaljen sikrede han sig i en omspringning mod Christian Jansen og Stine Cassøe Jakobsen, som tog henholdsvis fjerde- og femtepladsen efter gode forsøg, som dog ikke var hurtige nok til at slå Jack i dag. I videoen nederst kan I se Jacks flotte omspringning. 

Christian Jansen var til start med Lantini-EM e. Bøgegårdens Apollo/ Candillo (opdr. Peter A. Petersen), mens Stine Cassøe Jakobsen med Conchillo e. Churchill/ Concorde (opdr. Ane Stoltze). 

Resultat mesterskabet.

Jack Ray Nielsens omspringning:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner