Riders Cup finaledag

27-08-2012 11:07
Søndag stod på fire finaler ved det store tostjernede CSI Riders Cup stævne – og igen bød dagen på flere flotte danske resultater
Copyright Ridehesten.com
Karina Skov Truelsen og Qunnie, som under hele stævnet var suveræne i lille tur. (Foto: Ridehesten.com)

Dagen startede med finalen i lille tur, som blev vundet af Karina Skov Truelsen på Qunnie med nul fejl i omspringningen i tiden 34,52 sek. efter ekvipagen har været suveræne i lille tur under hele stævnet. Andenpladsen i klassen gik til Louise Serwin på Soleil – som også var fejlfri i omspringningen – i tiden 36,55 sek. Svenske Alexander Zettereman på Carmelia vandt finalen i medium tur med nul fejl i omspringningen i tiden 39,56 sek., mens bedste danske ekvipage blev Christoffer Lindenberg på Andeona, som indtog andenpladsen efter en fejlfri omspringning i tiden 41,47 sek. Finalen i unghesteklassen blev vundet af lørdagens vinder – tyske Tanja Paul – på Coronita efter en fejlfri omspringning i tiden 44,57 sek., mens bedste dansker blev Martin Dinesen Neergaard på tredjepladsen på Balentina S.B., som havde fire fejl i omspringningen i tiden 43,63 sek. Dagens sluttede med en Grand Prix, som blev vundet af svenske Douglas Lindelow på Casello, som havde nul fejl i omspringningen i tiden 38,89 sek., skarpt efterfulgt af Isabel Jasmin Kristoffersen på Beckham Røntved, som indtog andenpladsen efter en fejlfri omspringning i tiden 39,19 sek. Se flere resultater via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner