Spændende afgørelser ved GC Prague Playoffs

22-11-2021 16:07

Annika Knudsen Lorentsen

I weekenden skulle både den individuelle Super Grand Prix og Global Champions League Super Cup Finals afgøres i forbindelse med det prestigefyldte stævne Prague Playoffs. Individuelt blev det svenske Henrik von Eckermann der tog sejren, mens det unge hold, London Knights vandt holdkonkurrencen

Copyright Ridehesten.com
Henrik von Eckermann og King Edward. Foto: LGCT
Nyheden fortsætter efter annoncen

I weekenden blev det prestigefyldte GC Prague Playoffs, som er en del af Longines Global Champions Tour afholdt, og det blev svenske Henrik von Eckermann der tog sejren i den individuelle Super Grand Prix, hvor 15 af verdens allerbedste springryttere mødtes. 

Henrik von Eckermann var til start med OL-hesten King Edward e. Edward 28/ Feo, og med et fejlfrit ridt i både første og anden runde, samt klassens hurtigste tid lykkedes det ham at stille sig øverst på podiet i den prestigefyldte Grand Prix, hvor der var intet mindre end 1,25 millioner euro til deling. 

Andenpladsen gik til spanske Sergio Alvarez Moya med Alamo e. Ukato/ Equador, mens det blev OL-guldvinder Ben Maher fra Storbritannien der med Explosion W e. Chacco-Blue/ Baloubet du Rouet tog tredjepladen. 

London Knights bedst i Super Cup
Ved Prague Playoffs blev der ligeledes afholdt Super Cup Finale i Global Champions League, hvor forskellige hold på tværs af nationaliteter stiller op. 

Sejren gik til London Knights, som i forbindelse med finalestævnet talte U25-rytter Emily Moffitt og de to brødre Nicola og Olivier Philippaerts. Dette stævne var den tredje udgave af Prague Playoffs og dermed kan London Knights kalde sig vindere af den tredje udgave. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Stævnet møder stor ros og en af de helt store navne i springsporten, tyske Ludger Beerbaum, har meget positive ord at sige:

– Jeg må sige, at dette nok er et af de mest moderne og fancy arenaer, som vi har i Europa og måske endda i verden. Stævnerne og den måde sporten præsenteres på er meget speciel og det er sjovt at komme her. Jeg kan garantere, at uanset hvilken rolle jeg har, så vil jeg elske at komme her de kommende år. 

Sejren til det unge hold, London Knights, var ret overlegen, da de lykkedes med at ende med en samlet score på bare 7 fejl efter to runder til hver rytter. 

– Jeg blev ved med at sige til alle hele året, at de skulle holde øje, for jeg vidste, at vi ville vinde i Prag. Jo mere pres, jo bedre for mig, men jeg skylder Winning Good alt, for han er spektakulær. At ride i denne atmosfære er det bedste og det, som det hele handler om, udtalte Emily Moffitt efter sejren. 

Andenpladsen som blev Paris Panthers endte med samlet 18 fejl, mens tredjepladsen Berlin Eagles endte med samlet 22 fejl. 

Læs mere om GC Prague Playoffs HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner