KRAFFT Cup & Dansk Ride Forbunds Championat for ungheste

30-04-2008 12:59

Maja Golles

I morgen torsdag d. 1. maj vil ikke kun være arbejdernes internationale kampdag. Det er ligeledes dagen, hvor dette års KRAFFT Cup rides i gang, når startskuddet til Rytterforeningen Baunehøjs årlige Horse Show løber af stablen fra d. 1.-4. maj.

Startskuddet til KRAFFT Cup & Dansk Ride Forbunds Championat for ungheste lyder i morgen, torsdag. KRAFFT Cuppen er en holdturnering for klubberne i dressur. Den afvikles over i alt syv kvalifikationsrunder og med en samlet finale for de vindende klubber fra hvert distrikt. I weekenden stiller følgende klubber op i distrikt 5's kvalifikation: Nykøbing Falster Rideklub Nordvestsjællands Rideklub Fakse Køre- & Rideforening Sakskøbing Rideklub & Vipperød Rideklub. Ligeledes afholdes der Dansk Ride Forbunds Championat for ungheste om søndagen d. 4. maj for 4, 5 og 6 års i dressur. Men der vil ikke kun være dressurheste på programmet i weekenden, sideløbende afholdes der landsstævne i spring med en bred vifte af forskellige klasser lige fra youngster klasser og op til SB Grand Prix søndag eftermiddag. For flere informationer om startlister, tidsplaner og resultater se link til Rytterforeningen Baunehøjs hjemmeside. Næste KRAFFT Cup-kvalifikation er i weekenden d. 7-8. juni på Ebberup Rideklub i distrikt 7. Kilde: Dansk Rideforbund

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen