Ridehesten søger velformede modeller

01-04-2012 11:49
Ridehesten søger rigtige ryttere til at posere til årets store nyhed – Rytterkalenderen 2013 – hvor Danmarks smukkeste ryttere vil optræde på pikante og kunstneriske fotos
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com

Er du rytter, har du den perfekte krop og går du rundt med en ægte model i maven, så er chancen her nu, for at få vist, hvad du kan foran et kamera. Du vil blive professionelt stylet og fotograferet enten on location eller i Wiegaardens Fotostudie. Sammen med art directoren vil du have mulighed for at komme med idéer, så I sammen kan finde frem til, hvilket hesterelateret set-up og hvilken styling og make-up, der egner sig bedst til netop dit billede. Har du mod på at vise dig frem fra en helt anden side og har du det der skal til, for at blive fx ’Frk. marts’ eller ’Hr. september’, så begynd allerede nu at posere foran spejlet, tag en tur i træningscentret og find dit mere pikante ridetøj frem – så du er helt klar til fotografering. Udvælgelsen vil foregå i april måned og senere på ugen vil der komme flere informationer, så følg med her på siden.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen