Dansk Varmblod søger ny administrationschef

30-03-2010 09:25

Britt Carlsen

Dansk Varmblod er landets største avlsforbund med ca. 6.000 medlemmer. Dette forbund søger nu en daglig leder, administrativ chef for sekretariatet, der er beliggende i hovedbygningen på Vilhelmsborg
Copyright Ridehesten.com
Dansk Varmblods administrations- og marketingschef Lars Anthony går på pension, og derfor søger forbundet ny daglig leder.

Dansk Varmblods administations- og marketingchef Lars Anthony har valgt at lade sig pensionere i år, efter 15 år som daglig leder med meget mere for forbundets sekretariat. Lars Anthony har valgt at vise "rettidig omhu" i forhold til det forbund, som han brænder usvækket for; han går først på pension den første oktober, så der er tid til at finde en ny daglig leder til det vidt forgrenede job som Lars nu bestyrer. Administrationschefen indgår i et samarbejde med forbundets politiske ledelse og varetager en større del af sine funktioner i et tæt samspil med forbundets formand. Administrationschefen varetager ledelsen af forbundets sekretariat, der er opdelt i en række kompetenceområder. Administrationschefens virke foregår dels internt i forhold til den politiske ledelse og sekretariatets medlems ydelser, dels eksternt i forhold til mange interessenter og samarbejds partnere. Forbundet arbejder med en overordnet strategiplan, som administrationschefen skal sikre opfølgning af. Stillingen ønskes besat med en markant og lydhør leder med politisk fl air og gode analytiske evner. Der lægges vægt på lederevner, økonomisk indsigt, administrativ og organisatorisk erfaring samt gode sproglige og kommunikative evner. Branchekendskab vil være en styrke. Se stillingsannoncen via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner