Reveur de Hurtebise HDC pensioneres

02-02-2019 11:04

Tophesten Reveur du Hurtebise vil blive pensioneret senere i år. Med Kevin Staut i sadlen har de bl.a. vundet guld til OL for hold og sølv til VM for hold

Copyright Ridehesten.com
Kevin Staut og Reveur du Hurtebise, her under EM i Aachen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Haras de Coudrettes har på deres facebookside offentliggjort, at de pensionerer Reveur de Hurtebise HDC i forbindelse med det fantastiske CSIO5* stævne i La Baule til maj.

Nyheden fortsætter efter annoncen


Reveur de Hurtebise startede sin karriere på 5* niveau med den svenske toprytter Malin Baryard-Johnsson i sadlen, men tilbage i foråret i 2012 overtog Kevin Staut tøjlerne.

Efter Kevin Staut begyndte at ride på Reveur de Hurtebise, er det blevet til et utal af sejre og placeringer på højeste niveau. Et par af deres absolutte højdepunkter er da de vandt OL-holdguld til OL i 2016 og VM hold-sølv i Caen i 2014. Sammen har de bl.a. også vundet den præstigefyldte Rolex IJRC Top 10 finale i Geneve i 2017, World Cup i Bordeaux i 2016 og Nations Cup i 2014 og 2017 i netop La Baule, hvor Reveur de Hurtebise også skal pensioneres.
Yderligere deltog parret også til WEG sidste år i Tryon, yderligere to europamesterskaber i hhv. Aachen og Gøteborg samt to World Cup finaler. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner