Resultater fra ECCO Cup

06-12-2009 09:08

Grethe Næsby

I Vallensbæk blev 1. afdeling af ECCO Cup finalen redet lørdag. Finalerne rides hos kat. II og kat. I ponyer samt for juniorer, ungryttere og U-25 ryttere
Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak og Miami vandt i ungrytternes 1. afdeling af ECCO Cup finalen. I dag rides 2. afdeling. (Foto: Ridehesten.com).

Hos kat. I ponyerne vandt igen i dag den regerende danmarksmester Anne Fabricius Tange og Tim med 73,2% foran Rikke Lindberg og Brooklands Moonwalker med 71,8% og Sabrina Barnekow og Vermont på tredjepladsen med 71,4%. 1. afdeling hos kat. II ponyerne blev vundet af Sabrina Barnekow og Fairy Tale med 68,1% foran søsteren Simone Barnekow og Bohemo Geum med 67,0% og Sara Veronica Raimondi med Aj Golden Jant på tredjepladsen med 66,8%. U-25 rytterne red Intermediaire II, og her vandt Anna Kasprzak på Select Ecco med 65,5% foran Annemette Summers Mortensen og Mitchell Imhoff med 65,3% og på tredjepladsen Lillan Jebsen og Pro-Set med 64,7%. I ungrytternes første afdeling af finalen vandt Anna Kasprzak på Miami med 69,0%. På andenpladsen kom Anne K. Elkjær-Holm og Bernstein med 67,1%, mens Rikke Sofie Bøllingtoft og Finale indtog tredjepladsen med 66,7%. Hos juniorerne sejrede Nanna Skodborg Merrald og Millibar med 70,4%. Her blev Simone Ahlers Pedersen og Cavaler nr. 2 med 69,6%, og Cecilie Stengelshøj Madsen blev nr. 3 på Laurentius med 67,2%. Find resultater og startlister via linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner