Danmarks cuppen er skudt i gang

11-09-2015 20:07

Sanne Kolind

I dag var første dag til ponyernes Danmarks Cup hos Kallehavegaard Rideklub. Allerede fra start var der stor spænding på græsbanen, trods der kun blev afviklet B0-klasser

Som altid er stævnet meget velbesøgt, og 416 equipager var til start i dag, og inden stævnet er omme har lidt over 1000 startere været igennem start på de to baner.
Flere stande har også fundet vej til Kallehavegaard, så der er rig mulighed for at få gjort et godt køb i løbet af weekenden.

Fra morgenen af var der opvarmningsklasser til kvalifikationsklasserne senere på dagen. Her kunne rytterne få prøvet banen af, og ikke mindst få kigget lidt på forhindringerne. Vejret kunne man ikke klage over, selvom der i løbet af dagen blæste noget mere op, og flere ryttere måtte stoppe undervejs, fordi banematerialet væltede. Men der blev vist fint forståelse fra dommerne Karen Ballegaard og Niels Meincke.

Over middag blev der taget hul på selve cuppen, hvor den 1. af de to kvalifikation skulle rides. Fejlene fra de to kval. bliver taget med til finalen på søndag.
Det var tydeligt at der var lidt nerver på hos nogle af rytterne og det resulterede i en del fejl, og der var også nogle stykker der måtte en tur i græsset.
I LB for kat. 3 kom 10 ryttere videre med 0 fejl, for kat. 2 var der 13 equipager fejlfrie og 14 var fejlfrie i kat. 1.

I LA var 14 kat. 3 ponyer, 13 kat. 2 ponyer og 14 kat. 1 ponyer fejlfrie og tager derfor 0 fejl med til i morgen.
Sidst skulle MB’erne rides, og her var 12 equipager i for både kat. 1 og 2 fejlfrie.
Men der kan nå at ske meget inden finalerne på søndag, da 2. kvalifikation rides i morgen.

 

Resultater kan ses og følges live her: 

Billeder fra fredagens klasser kan ses her på siden på mandag

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner