Maja Golles
I lørdagens MB1-springning markerede Lone Kroman sig i front ved både at indtage 1. og 2. pladsen på hhv. Gracy Alfarvad Z og Zahr Alfarvad Z. Thomas Pihl Jensen indtog sammen med De Niro 18 3. pladsen. Lørdagens 2. klasse var en MB2 gruppespringning, hvor Tina Lund besatte 1. og 3. pladsen med Chubon Ravnes-Have og A-Dur R. På 2. pladsen kom Mie Daugaard Reimer/Indigo Des Cabanes. I den efterfølgende MA2 var det Mie Daugaard Reimers tur til at henvise Tina Lund/Qrispy D´Ive Z til 2. pladsen. Denne gang på Rosina Mosebo. 3. pladsen blev Cristine Larsens med Lundsgårdens Cashmear. Lørdagens sidste klasse var en S2 med sejr til Torben Frandsen, der på Anton Van Het Gonnehof var eneste fejlfri rytter. Herefter fulgte Jennifer Fogh Pedersen på Unicorn´s Royalisto og Carsten Ganderup med Little Rock.