Schou placeret i Basel (video)

12-01-2024 15:17

Mille Albinus Hjermitslev

Andreas Schou og Lady Corlina blev fredag morgen placeret i den 5-stjernede 145 cm-klasse ved World Cup-stævnet i Basel

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Lady Corlina ved CSI Herning 2023. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

10-årige Lady Corlina e. Casiro I/Corlensky G er en af de tre heste, som Andreas Schou har med sig ved World Cup-stævnet i Basel denne uge. I dag blev ekvipagen placeret efter en flot fejlfri runde i 145 cm-klassen, som blev vundet af schweiziske Pius Schwizer. Se deres fejlfri runde nederst i nyheden.

Klassens resultat.

Lady Corlina gik sit første 5-stjernede stævne i Prag i forbindelse med Prague Playoffs i midten af november. I midten af december var hun med til 5-stjernet stævne i London, og dette 5-stjernede stævne i Basel er hoppens tredje stævne på højeste internationale niveau. 

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Darc de Lux ved World Cup-finalen i Omaha 2023. Foto: FEI/Richard Juilliart
Nyheden fortsætter efter annoncen

Andrea Schou var desuden i går til start i flere af gårsdagens konkurrencer, og sluttede dagen af med en fejlfri runde i 150 cm-klassen med sin nyeste hest Napoli VH Nederassenthof e. President/Quasimodo Z. En hest, som han sammen med Dart de Lux vil forberede frem mod mulig deltagelse ved OL i Paris. 

I aften kommer Andreas til start i den 160 cm høje Grand Prix i Basel, hvor han starter som nr. 24 med sin mesterskabshest Darc de Lux e. Darco/Contender (opdr. Morten Augustinus), mens planen er, at han på søndag rider Napoli VH Nederassenthof i World Cup-klassen, som ligeledes afholdes i højden 160 cm.

Start- og resultatlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner