Thomas Bach Jensen
- De sidste to dage har ikke været så rare for mig, fortalte Edward Gal efter FEI World Cup finalen i 's-Hertogenbosch, men nu har jeg det helt fantastisk. Torsdag blev Edward Gal og Moorlands Totilas for første gang slået i Grand Prix, og spændingen var derfor stor i finalen i dag. Ville landsmanden Adelinde Cornelissen/Jerich Parzival kunne vinde küren? Finalen blev en solid manifestation af den totale dominans, som de hollandske ryttere for tiden udover i dressursporten, og placeringsrækkefølgen blev Edward Gal/Moorlands Totilas, Adelinde Cornelissen/Jerich Parzival og Imke Schelleken-Bartels/Hunter Douglas Sunrise. Danske Nathalie zu Sayn-Wittgenstein leverede et flot og solidt kür-ridt af teknisk god sværhedsgrad og med passende musik, lød det bl.a. fra kommentator Tineke Bartels. Digby levede op til sit bedste og ekvipagen opnåede en flot sjetteplads efter Isabell Werth/Warum Nicht og Patrik Kittel/Watermill Scandic H.B.C.
Læse hele artiklen om World Cup finalen i dressur i magasinet Ridehestens majnummer.