Grethe Næsby
Hele 36 ekvipager kæmpede om placeringerne i den indledende klasse for kat. I ponyer i går eftermiddag og aften, men det blev den regerende nordiske mester for kat. I, Rikke Lindberg og Brooklands Moonwalker e. Magnum / Lombard, der sejrede med hele 70,4%. Nummer to blev Sofie Hougaard på Dornick-Son e. Dornik B / Bourbon med 70,1%, og på tredjepladsen kom Sabrina Barnekow på Vermont e. Master / Cedar xx med 69,4%. Der var ikke mange startende i den indledende klasse for kat. II ponyer. Blot 8 ekvipager havde meldt til i klassen, hvor Simone Barnekow sejrede med 69,1% på ponyen Bohemo Geum e. Yealand Vandal / Wharley Caruso, avlet af Gerda Fredbo Larsen. Nummer to blev Emilie Holm Toft på Golden Starlight e. Fs Golden Moonlight / Till The Champ med en pointsum på 66,4%. Nummer tre i klassen blev Sabrina Barnekow på Fairy Tale med 66,3%. Senere i dag rides ECCO Cup Pony Kür, hvor de bedste ekvipager fra i går dyster om sejren i ECCO Cup jackpotrunden. Find resultater og startlister via linket i højre side.