Resultater fra 1. JBK-dag

12-10-2012 09:21

Signe Wiese

JBK Horse Show 2012 | I går blev dette års udgave JBK Horse Shows skudt i gang med afviklingen af fire springklasser og de danske ryttere levnede ikke mange placeringer til deres udenlandske kollegær
Copyright Ridehesten.com
JBK Horse Show 2012 blev skudt i gang i går af springrytterne.

JBK Horse Shows i Odense Congress Center blev indledt i går eftermiddags af de yngste springryttere, der dystede i turneringen Nordic Park Cup. Turneringen er for ryttere på kat. III-ponyer og efter der i løbet af året er blevet afviklet adskillige afdelinger af turneringen er det nu finaletid ved JBK Horse Shows. Torsdagens afdeling blev vundet af Ingrid Rose Gasmann på Engtofts Meteor, der gennemførte omspringningen uden fejl i tiden 26.35 sekunder. Helena Skare Viller blev nr. 2 på Master Mind, ligeledes uden fejl, men i tiden 26.47 sekunder. 3. pladsen blev indtaget af Josefine Sandgård Mørup og Bølle, der var fejlfri i tiden 27.73 sekunder. Herefter var det tid til stævnets første CSI1*-klasse i Small Tour. Der var 75 ekvipager til start, og klassen blev vundet af Simon Yde på Akribie F e. Alexis med o fejl i tiden 46.99 sekunder. Karen Rohde fra Stutteri Ask blev nr. 2 med Birkegaardens Chiquita - også her med en fejlfri runde i tiden 49.01 sekunder. Nr. 3 i klassen blev Marie Louise Horstman på Weibell e. Willemoes med en fejlfri runde i tiden 50.48 sekunder. I CSI1* Medium Tour var 76 ekvipager til start, og det blev Jennifer Fogh Pedersen med Ziezoo, der sejrede efter en fejlfri runde i tiden 31.14 sekunder. Dina Bach Sigmundsen blev nr. 2 med Mininja og Stine B. Loekken tog 3. pladsen Little Rocks Sister. I første stævnedags sidste klasse - CSI2* Medium Tour - var 47 ekvipager til start, og det blev til sejr til den danske mester hos ungrytterne, Kasper H. Hansen på Litas-Star, der red 2. fase uden fejl i tiden 35.04 sekunder. Den hollandske rytter Joy Lammers blev nr. 2 med Vienna og Kim Kristensen og Lynford red sig ind på 3. pladsen. I dag, fredag, er stævnet i Odense startet kl. 9 med afviklingen af CSI2* Small Tour. I aften afvikles der bl.a. CSI1* Grand Prix (135 cm), samt CSI2* Big Tour (140 cm). Se resultater og startlister via linket til højre, og husk at der er gratis entré ved JBK Horse Shows til og med den 16. oktober.

Ridehesten er på pletten i Odense - følg stævnet her på siden, og læs endnu mere i næste nummer af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner