Konkurrencen er helt åben

14-10-2015 22:30

Britt Carlsen

Ved Odense Horse Shov sluttede dagen  i Kingsland Main Arena med kvalifikationen for de 6-årige dressurheste i Dansk Ride Forbunds championat, og Betina Jæger Jensen sikrede sig endnu en finaleplads

Kravene til de 6-årige heste er noget højere, og det resulterer ofte i, at karaktererne generelt er lidt lavere. Sådan var det også i dagens kvalifikation for de 6-årige dressurheste i Dansk Ride Forbunds championat powered by Pavo og Everhorse. Her gik sejren til den helt enormt velgaloperende Esperance e. Sorento, der opnåede 9,4 i galop og 9 for kapacitet, hvilket resulterede i en samlet score på 8,78 points til Betina Jæger Jensen.

Sandra Kudahl Kærgaard åndede dog Betina i nakken med Drisdal's Co-Co Chanel e. Tailormade Temptation. De opnåede 9,2 for skridt og en samlet score på 8,6 points. Samme score sikrede Maria Anita Andersen på avlshingsten Placido Domingo e. Dorkas fra Højagergaard. Michael Søgaard og Slæbækgårds Santino e. Sir Donnerhall I opnåede 9,4 for travbevægelsen og sluttede med 8,3 points på fjerdepladsen. Dermed slog han lige netop sin egen score på Overgaards Zacksu e. Blue Hors Zack, som med bl.a. 8,7 for skridt opnåede 8,18 points til femtepladsen. 

Det er også de otte bedste ekvipager fra klassen for 6-års heste, som indløser billet direkte til finalen, og de resterende pladser gik til Lotte Wiuff Straarup/Gørklintgårds Shy Boy e. Sunny-Boy (8,16), Allan Grøn og avlshingsten Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack (8,1) samt Cathrine Dufour/Øgårdens Dior de Luxe e. Sandreo (8,04)

Se samtlige resultater her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner