Resultat af championat i Holstebro

03-06-2012 10:00
Ved Holstebro Sportsrideklubs Pavo Sommerstævne blev der afviklet DRF-championatsklasser i dressur for 4-, 5- og 6-års heste
Copyright Ridehesten.com
Silje Bakken og Ralph Lauren (Foto: CHS Foto).

I championatsklassen for 4-årige heste havde rytter fra Priess Stutteri stor succes. Her tog Silje Bakken sejren med intet mindre end 94,6% på Tailormade Ralph Lauren e. Skoven Rafæl / A-Dur (opdr. Mette Høy Olsen) og andenpladsen med 90,000% på avlshingsten Tailormade Attention e. Abanos / Bøgelys Camaro (opdr. Lone Christiansen), mens Lotte Skjærbæk blev nr. 3 med 87,400% på Safir e. Skovens Rafæl / Aston (opdr.: Inger Nielsen) og Per Skjærbæk blev nr. 5 med 85,800% på avlshingsten Freezbee-Pari e. Firenze / Akinos (opdr. Ruth & Jørgen Søgård). I klassen for 5-årige gik sejren til Cibon e. Churchil / Casir Ask (opdr. Anne Isager og Bjarne Pedersen) redet af Lars Bækgaard til 86,600% foran Vimogaardens Evita e. Blue Hors Romanov / Espri (opdr. Birgit og Karin Nielsen), der opnåede 85,600% med Laila Aarrejärvi Bilstrup i sadlen. Vinderen Cibon er faktisk født ind i Dansk Varmblods springhesteprogram, men har tilsyneladende stort talent for dressur. 6-års klassen blev vundet af tyske Flanagan e. Fidertanz / Rubiloh redet af Thomas Sigtenbjerggaard til 83,400%.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner