Pavo aflægger championatsfinalisterne besøg

11-11-2020 15:02

Som bekendt har COVID-19-udvikling desværre spændt ben for afviklingen af årets finaler i Pavo og Dansk Ride Forbunds Championat for unge heste, men finalisterne skal selvfølgelig ikke snydes for hverken hædring eller flotte præmier, og derfor drager Pavo på hjemmebesøg og uddeler præmier til de kvalificerede ekvipager

Copyright Ridehesten.com
Morten Duholm Larsen fra Pavo Danmark deltager altid i præmieoverrækkelserne ved Pavo og Dansk Ride Forbunds championater for ungheste. I år bliver finalerne ikke afholdt, men Morten vil alligevel overrække præmier. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som tidligere meldt ud har efterårets COVID-19-udvikling desværre spændt ben for afviklingen af årets finaler i Pavo og Dansk Ride Forbunds Championat for unge heste, og det har været nødvendigt helt at aflyse det populære finalestævne.

Det betyder samtidig, at der ikke vil blive kåret nogen vindere i år - MEN finalisterne skal selvfølgelig ikke snydes for hverken hædring eller flotte præmier, og derfor drager Pavo på hjemmebesøg og uddeler præmier til de kvalificerede ekvipager.

I løbet af de kommende måneder vil Pavo aflægge personlige hjemmebesøg hos alle de ekvipager, som var kvalificerede til finalestævnet, og udover store lykønskninger vil der blive uddelt flotte foderpræmier til alle. De syv ekvipager, der efter kvalifikationerne, samt mellemrunden i dressur, har opnået de højeste scorer totalt, vil desuden få overrakt et dækken og en flot ærespræmie - begge dele sponsoreret af Pavo.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle forholdsregler omkring Covid-19 bliver selvfølgelig overholdt ved hjemmebesøgene. Dansk Ride Forbund skriver, at alle finalister en af de nærmeste dage vil modtage en mail fra dem med yderligere information om besøgene. 

Vi har fuld forståelse for, at mange af jer havde set frem til årets finale, men nu hvor det desværre ikke kan lade sig gøre at afvikle stævnet som planlagt, håber vi, at I vil tage godt imod Pavo’s flotte initiativ.

/DRF.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen