Ramsgaard pensionerer Arami

19-01-2023 09:01

Annika Knudsen Lorentsen

Den dansk militaryrytter Hanne Wind Ramsgaard har besluttet at pensionere sin 18-årige tophest Vestervangs Arami. Bag sig har han en særdeles flot karriere

Copyright Ridehesten.com
Vestervangs Arami. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

I et opslag på sin Facebook, har Hanne Wind Ramsgaard delt, at det er tid til, at Vestervangs Arami e. Akinos/ Ragazzo (opdr. Kirsten Svendsen og Kaj Klavsen). Vestervangs Arami har i årevis gjort sig bemærket i den danske såvel som internationale militarysport.

Copyright Ridehesten.com
Hanne og Arami ved NM på Vilhelmsborg i 2019. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen

Sammen har ekvipagen nemlig opnået mange flotte resultater, og de har været en af de bedste danske ekvipager i mange år. De deltog ved UVM tilbage i 2011, og siden har de steppet op på højeste niveau og deltaget ved EM i både Blair Castle (Storbritannien) og Strzegom (Polen) i henholdsvis 2015 og 2017.

Copyright Ridehesten.com
Hanne og Arami ved UVM 2011. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Sammen har de ligeledes deltaget ved flere 4- og 5-stjernede stævner, og blandt andet deltaget i det prestigefylde Badminton Horse Trials. Ekvipagen har også vundet det danske mesterskab, og deltaget i de nordiske mesterskaber. I sit opslag på Facebook, skriver Hanne blandt andet følgende:

Copyright Ridehesten.com
Hanne og Arami ved DM i 2016. Foto: Ridehesten.com/Maria Schacht

– Det er bare noget helt specielt med den hest, som man gør noget med for første gang, og den slags oplevelser har du givet mig masser af, og det er jeg dig evigt taknemmelig for. Nu 18 år, dressurhest på papiret, da jeg købte dig som føl, og så har du gået internationale militarystævner med mig i 10 år, stadig frisk, men du har knoklet for mig og helt bestemt fortjent din pension.

Copyright Ridehesten.com
Hanne og Arami. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner