Quinns avler: Det er ubeskriveligt

06-08-2023 10:16

UVM i dressur: Mød her avler af guldvinderen Quinn G., Helene Geervliet og hør hende fortælle om den helt enestående oplevelse at stå som avler af verdens bedste i 5-års holdet

Nyheden fortsætter efter annoncen

Quinn G. e. Quaterhit/Fassbinder blev redet til sejr af Betina Jæger. Publikum brød ud i tordnende klapsalver efter deres ridt, og det var tydeligt, at den røde hoppe var storfavorit til guldet efter en pragtpræstation i finalen.

10 for fremtidsperspektiv fik parret af dommerne, og det kunne have været et 10-tal for ridelighed, fortalte dommer Susanne Baarup, men Betina lavede fejl i det sidste anspring. Quinn G. blev betegnet som en glad hest, både af dommere og rytter, en positiv hest, der altid vil arbejde.

Hun var et dejligt føl, men ikke ekstraordinær. Hendes kvaliteter blev tydelige, da hun kom i træning under sadel. Hun er en sportshest – ikke en avlshoppe, fortalte opdrætter Helene Geervliet, der blev omringet af journalister ved pressemødet, som ville høre mere om den fantastiske hoppe.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søgte efter en Fassbinder-hoppe
Avlshingsten Fassbinder, der bl.a. er far til den tredobbelte UVM-guldvinder Fiontina og hendes helsøster Fiontini, der vandt UVM-sølv (opdr. af Henrik Hansen) var Helene på udkig efter en avlshoppe efter. Hun søgte og fandt Quinns mor hos Mikala Bagge, hoppen Fyrstin Laura, der er opdrættet af Henrik Hansen, og Helene købte hoppen ifolet ved Quaterhit. Foruden Quinn har Helene en Kremlin MD-søn Kiran G. på 3 år, som hun også venter sig noget af.

Hør Helene fortælle om oplevelsen i Ermelo:

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner