Que Amor SB fløj i Sydtyskland

09-11-2011 16:20
Avl
Ved den sydtyske sadelkåring blev tre hingste kåret og fløjen gik til en søn efter Question d'Honneur B

Que Amor SB blev udnævnt fløjhingst ved den sydtyske hingstekåring (under rytter) i Marbach i weekenden, hvor blot tre hingste opnåede avlsgodkendelse. Den brune hingst e. Question d'Honneur B / Coriano, der er opdrættet af Brigitte og Walter Polak og ejet af S. Banki fra Los Angeles, udmærkede sig med tre gode grundgangarter og viste rigtig god løsspringning. De øvrige to kårede hingste er den sorte Lockruf e. Locksley II / Gardez og den mørk røde Done e. Don Diamond / Caprimond. Førstnævnte er ejet af statsstutteriet Marbach. Ved auktionen i Marbach blev Done som den eneste af de kårede hingste solgt og indbragte 25.500 euro. Den dyreste hest på auktionen blev springhesten Zapzerap e. Zapatero / Ramiro, der opnåede hammerslagspris på 55.000 euro. French Queen, en sort 5-års hoppe e. French Kiss / Hohenstein gik for 51.000 euro, mens den sydtyske unghestechampion Da Capo e. Dancier / Lanciano indbragte 40.000 euro. Den sydtyske hovedkåring finder sted i München den 26. - 28. januar 2012.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner