Qualico du Bobois solgt til Belgien

07-09-2015 15:02

Rikke Haastrup Kristensens absolutte tophest og EM-partner, Qualico du Bobois, er solgt til Belgien

Lykkegaard v/ Rikke Haastrup Kristensen og Jesper Lund Kristensen har solgt en af deres top springheste, nemlig Rikkes EM-partner, den 11-årige selle français-vallak Qualico du Bobois e. Burggraaf/ Cook du Midoir. Rikke og Jesper købte hesten af dens opdrætter i Frankrig, da den var 7 år gammel.

- Det er jo et nødvendigt onde at skulle sælge en tophest, når man driver en forretning, som vi gør. Derfor har det været lidt med blandede følelser, at vi lige har sendt Boris afsted, fortæller Jesper Lund Kristensen.

Da han og Rikke for nogle år siden solgte Rikkes daværende topkonkurrencehest Luganer, trådte Boris alias Qualico du Bobois i karakter. Sidenhen har nogle af de yngre S-heste stået i skyggen af Boris, og det er nu håbet for fremtiden, at nogle af de lovende ungheste kommer op på samme niveau, bl.a. den meget talentfulde, kårede hingst, Charleston K e. Carinjo/ Corleone.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner