Proud James vandt 4-års finalen

07-09-2024 12:21

Den første finale ved UVM-stævnet i Ermelo er afgjort, og her gik sejren til Helgstrand Dressages hingst Proud James

Copyright Ridehesten.com
Proud James under Maxi Kira von Platen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I finalen for 4-års heste i Ermelo har ingen dansk varmblodsheste været til start, men til gengæld tre hingste kåret i Dansk Varmblod og tre fra Helgstrand Dressage ApS.

Westfalerhingsten Feel Good e. Felissimo/ Rockwell rides af spanske Eric Guardia Martinez og kom i dag ind på en sjetteplads med samlet 83,0% fordelt på 8,1 for trav, 8,0 for skridt, 8,6 for galop og 8,5 for ridelighed samt 8,3 for kapacitet. Til karaktererne knyttede dommerne følgende kommentarer:

Det var et velredet program og en meget let måde, hesten blev præstenteret på. Traven var taktfast, men vi kunne tænke os bedre indundergriben med bagbenene. Skridten var taktfast, men vi ønske os lidt mere skulderfrihed. Galoppen var højdepunktet, den var kraftfuld, jordvindende og op-ad-bakke. Et meget flydende program med gode overgange. Bagbenene kunne være mere indundergribende for at være en tophest. En meget praktisk hest med super galop.

Copyright Ridehesten.com
Feel Good under Eric Guardia Martinez. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Hannoveranerhingsten For Royalty e. For Romance I/ Franziskus rides af berider Mette Sejbjerg Jensen og sluttede i dag på en femteplads med 83,4%, som fordelte sig på 8,0 for trav, 8,5 for skridt, 8,3 for galop, 8,5 for ridelighed og 8,4 for kapacitet. Til karaktererne knyttede dommerne følgende kommentarer:

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi så et rigtig godt ridt med en god kontakt. Traven har god takt, men bagbenene kunne være mere indundergribende for at give mere balance. En energisk og taktfast skridt. Galoppen kom godt fra jorden, men kunne være lidt mere jordvindende og var ikke helt ens til venstre og højre. Et rigtig godt ridt, hvor balancen kunne være lidt bedre. En god præstation, men kan være lidt mere igennem, særligt i travarbejdet.

Copyright Ridehesten.com
For Royalty under Mette Sejbjerg Jensen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Vinderen af den indledende klasse var KWPN-materialprøvevinderen Proud James e. Jameson RS2/ Johnson, som rides af tyske Maxi Kira von Platen, og som også i finalen blev en sikker vinder med 86,2%. Dommerne gav i dag 8,8 for hingstens trav, 8,3 for skridt, 8,7 for galop og 8,5 for ridelighed samt 8,8 for kapacitet og knyttede følgende kommentarer til karkatererne:

En rigtig flot præsentation og en meget elegant hest med masser af talent. Vi så en meget aktiv trav i god balance, men vi kunne godt tænke os at have lidt mere forøgelse af skridtlængden i øgningerne. Skridten var rigtig god med god takt, men der kom lidt spænding til sidst. Galoppen var energisk og op-ad-bakke. Det var et rigtig flydende program, men særligt i starten kunne hesten være lidt mere åben i rammen, og der kom lidt spænding i skridten. Vi så en meget talentfuld og elegant hest.

Andenpladsen i finalen gik til hannoveranerhingsten So Special e. Secret/ Bon Coeur redet af svenske Jessica Lynn Thomas, som inkasserede et 9-tal for galop. Tredjepladsens KWPN-hingst Hexagons Power Dutch e. Glock's Toto Jr./ Double Dutch, der blev redet af hollandske Anke van Moer, opnåede et 9-tal for skridt .

Resultat af klassen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner