Prinsesse Nathalie giver clinic på Fabienne

19-10-2011 08:13

Signe Wiese

JBK Horse Shows | Søndag den 23. oktober lige inden Reem Acra FEI World Cup klassen kan man opleve Danmarks dronning af World Cup når Prinsesse Nathalie holder clinic - der bliver fokus på det grundlæggende arbejde og hun medbringer hesten Fabienne
Copyright Ridehesten.com
Prinsesse Nathalie og Fabienne under CDI-stævnet i Bernstorffsparken tidligere i år. (Foto: Ridehesten.com)

Prinsesse Nathalie har redet sig helt ind i verdenstoppen og leverede ved World Cup finalen i Leipzig i foråret en pragtpræstation ved at blive nummer to. Prinsesse Nathalie er kendt og respekteret for sin klassiske, tålmodige og elegante ridning og denne tilgang har bragt hende langt. Hun lægger utrolig stor vægt på, at det grundlæggende arbejde er i orden og bruger dette som springbræt til de svære øvelser. Til sin clinic medbringer hun 9-årige Fabienne - en hoppe af egen avl efter Future Cup / Rubinstein, der mere eller mindre kan øvelserne til Grand Prix - men som mangler lige den sidste rutine. Prinsesse Nathalie vil på Fabienne demonstrere, hvordan hun gennem en stor fokusering på det grundlæggende arbejde, uddanner hesten op til Grand Prix. Dette kan altså opleves lige inden Reem Acra FEI World Cup klassen på søndag den 23. oktober. Har man købt billet til at komme ind i Stadium Arena Fyn denne dag, har man også adgang til at opleve denne clinic. Kilde: JBK Horse Shows

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner