Fra naturens side er heste venstre- eller højrebenede, ligesom vi mennesker er venstre- eller højrehånede. Vi mennesker er lige i kroppen, på den måde, at hvis man er højrehåndet, er man også højrebenet. Heste er diagonale, dvs. at de har højre bagben som flugtben, er de stærkest i venstre skulder. Det gør, at på langt de fleste heste, er venstre skulder større end højre.

Sadlen tilpasser sig hestens form
Sadler skal være helt lige, for ikke at opfordre hestens ryg til at blive skæv. Men når man lægger en helt lige sadel på en skæv hest, vil sadlen automatisk lægge sig skævt hen over ryggen, for at tilpasse sig hestens form. Sadlen vil automatisk falde lidt ned foran i den side, hvor skulderen er mindre. Det er mest markant ved bagenden af sadlen, som flytter sig længst til siden i forhold til midten.

Når sadlen ligger skævt
Når sadlen ligger skævt, vil der automatisk blive udøvet et større tryk på den side, hvor skulderen er mindre. Når trykket forøges på den i forvejen mindre muskuløse side, har musklerne ikke plads til at udvise sig, og man er derfor kommet ind i en ond cirkel. Rytteren vil automatisk prøve at kompensere for sadlens skævhed i forhold til balancepunktet, hvilket giver en forskudt opstilling og evt. et knæk i hoften hos rytteren. På den måde kan rytteren ikke indvirke korrekt på hesten, samtidig med, at hesten ikke er stærk nok til at udføre øvelserne lige godt på begge volter.

Er hesten skæv?
Hvis hesten er dum på den ene volte, kan det være fordi den er skæv i muskulaturen. Hvis man står ved siden af hesten og sætter fingrene på toppen af skulderen på begge sider, vil man tydeligt kunne mærke forskel på størrelsen og højden af skuldrene. Det er typisk den volte, hvor skulderen er størst, at hesten er dum på, da den udvendige side ikke er stærk nok til at støtte kroppen og derfor smider den skulderen.

Få endnu flere gode råd om sadler i et minitema i januar-udgaven af magasinet Ridehesten fra 2012