2 fingre er en god rettesnor

09-11-2024 09:53

Trine Askjær-Jørgensen

Ny forskning i trensens tilpasning, nærmere bestemt i næsebåndets stramhed og type, er netop blevet udgivet. Vi har taget en snak med den engelske forsker, der blandt andre står bag studiet

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Engelske Russell MacKechnie-Guire, der har en ph.d. i hestens biomekanik og forsker i det biomekaniske samspil mellem hest og rytter, har i mange år arbejdet med at undersøge den effekt, som udstyr og rytter har på hestens sundhed og præstation. De sidste fire år har han blandt andet sammen med en af de helt store eksperter, amerikanske Hilary Clayton, forsket i trensen og særligt næsebåndets effekt på hesten. Næsebånd er nemlig et meget omdiskuteret emne i ridesporten verden over, og der er en voksende bevidsthed omkring den effekt, næsebåndet kan have på hestevelfærd.

Undersøgelserne er langt fra færdige, men Russell er klar til at præsentere den første af tre dele. Så du får her et indblik i, hvad forskningen kan sige på nuværende tidspunkt, og hvad man skal være opmærksom på ift. sin hest og sit udstyr. For det kan være svært at navigere i de mange påstande, der florerer om; hvilken type trense man skal bruge til sin hest, om næsebåndet skal være stramt, løst eller slet ikke være der, om den nyeste model af trenser er mere hestevenlig end andre osv.

Hestevelfærd funderet i forskning
– Vores sociale licens til at ride er alvorligt truet. Der er mennesker derude, som mener, vi ikke skal have lov til at ride, og vi mister vores sport, hvis vi ikke reagerer og gør det ud fra et evidensbaseret perspektiv. Derfor har vi kastet os ud i dette projekt, indleder Russell og fortsætter: – Vi har forsket meget i samspillet mellem hesten, sadlen og rytteren, så nu ville vi begynde at se på andre områder af hesten, og mig bekendt er vi den eneste gruppe, der har udgivet artikler om trykket på hestens næse ved bevægelse.

I undersøgelsen indgik otte højtuddannede dressurheste med deres faste ryttere. Hestene blev udstyret med to små trykmåtter under næsebåndet på deres trenser; en på næseryggen og en på underkæben, som på samme tid målte næsebåndets tryk de to steder.

Næsebåndets tryk blev testet under tre forskellige forhold: 1. mens hesten stod stille og lige på alle fire ben, 2. mens hesten spiste en godbid og 3. under ridning i trav på lige spor. Formålet var at undersøge effekten af forskellige typer af næsebånd og næsebåndets stramhed. Alle typer af næsebånd blev testet ved fem forskellige stramheder, som blev målt i, hvor mange fingre der kunne være mellem hestens næseryg og næsebåndet: 0, 0,5, 1, 1,5 og 2 fingre...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten november 2024 s. 56-64. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen