Joan Sartori har arbejdet med en lang række forskellige og ofte meget vanskelige heste i løbet af sin instruktøruddannelse og deler i denne måned sine erfaringer med Ridehesten. Hun understreger, at hun ikke hvisker med heste. Hestehvisker er et begreb, som Hollywood har opfundet, mens horsemanship og nonverbal kommunikation i al sin enkelthed er et håndværk, som alle kan lære. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Når heste bliver taget ud af deres vante omgivelser, og når flugtveje liver taget fra dem, kan der opstå farlige situationer, både for ejer, dyrlæge og ikke mindst hesten. Med større forståelse for hestens psyke og naturlige adfærd, og med bedre positionering af os selv, kan vi håndtere hestene på en langt mere sikker og hensigtsmæssig facon. Derfor er det vigtigt, at vi sætter os ind i, hvordan heste tænker, og hvorfor de reagerer, som de gør. Sådan lyder budskabet fra den danske Monty Roberts-instruktør Joan Sartori, som deler ud af sin viden i novembernummeret af magasinet Ridehesten.

Hovedparten af de konflikter, vi har med hestene, opstår, når vi antager, at hesten tænker og er ligesom os. Hesten er et reaktionært dyr, som reagerer lige nu og her på de omgivelser, den står i. Det er så såre simpelt, at vores store kolossale hjerne har svært ved at forstå det. Vi komplicerer tingene, og det skaber konflikter med hesten.

Hestens agenda består af overlevelse og reproduktion
Ifølge Joan Sartori kan heste ikke lægge en plan, og de kan ikke tænke, at det nok bliver bedre i morgen. Hvis de har en god leder i flokken, som bestemmer tempo og retning, betyder det, at hestene bare kan slappe af og følge med. Alle heste finder en stor tryghed i at have en god leder, og det kan vi bruge til vores fordel. Vi bliver nødt til at lære at tænke som en hest, og vi må have respekt for hestens natur for at undgå farlige situationer, hvor skader kan opstå.

Hesten har kun to vigtige punkter på sin daglige agenda, nemlig overlevelse og reproduktion. Alt hvad hesten gør falder tilbage på disse to eneste vigtige punkter. Hesten er et flugtdyr, med store lunger og et stort hjerte. Den er skabt til at løbe på sine lange ben, og i enhver given livstruende situation er problemløsningen at løbe sin vej. For enden af flugten er hesten så heldig, at den får lov til at bevare sit liv, og det er det ultimative pres, der bliver taget væk fra den.
Når rovdyret jager, får det sit trofæ for enden af jagten, men for hesten betyder enden af jagten overlevelse. Man kan træne rovdyr med godbidder, men for hesten er den ultimative belønning, at presset går væk, og den får lov til at beholde sit liv. Mad er ikke en belønning, og derfor er det, ifølge Joan Sartori, ikke hensigtsmæssigt at putte godbidder i munden på hesten.

Læs resten af artiklen i novembernummeret af magasinet Ridehesten