Pragtfulde “ridetanter” på 70

29-12-2012 12:39

Maja Golles

Ridehestens udsendte spejder forgæves efter parkerede rollatorer, ældrebusser og små brede begynderheste, da der en tirsdag formiddag aflægges besøg på Viborg Rideklub til overværelse af såkaldt “tanteridning” – et undervisningshold med flere ryttere på 70 år!
Copyright Ridehesten.com
En del af tanteholdet fra Viborg: F.v. ses 67-årige Ida Lund på Circadian, 53-årige Charlotte Kisbye på Consenza og 70-årige Elise Thorsager på Fiskeavlerens Donat. Elise oplyser, at hun trods de 70 år næsten dagligt holder sig orienteret med nyheder på Ridehesten.com!

– Ridningen holder os i gang både mentalt, fysisk og socialt, slår en af deltagerne på 70 år fast. – Jeg er stoppet med at ryge, for at jeg kan holde til at fortsætte med min ridning; det kneb simpelthen med at have luft nok, fortæller en anden. En tredje har dårlig hofte, og går sig selv varm ved siden af hesten inden hver ridetime. – Den dag, jeg dør, skal hesten med, griner en fjerde på 67 år. Der hersker ingen tvivl om, at damerne holder sig friske med deres ridning, og at de dårligt kan undvære den. – Vi glæder os hver gang, vi skal ud at ride, fortæller 67-årige Ida Lund, der har ikke mindre end ti heste stående hjemme i stalden, hvoraf hun selv motionerer de fire af dem.

Læs om "tanteridning" i Viborg Rideklub i magasinet Ridehestens januarnummer. Du kan også finde tip til selv at komme i gang med ridningen efter mange års pause, ligesom du som rideklub får indsigt i, hvad et "tantehold" har at berige med i en rideklub.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner