Præsentation af hingste

18-03-2016 11:07

Man har netop kunnet følge med i en præsentation af de unge hingste i hal E, hvor flere af hingstene var lidt påvirkede af omgivelserne, så de havde lidt svært ved at bevare fokus 

Copyright Ridehesten.com
Bøgegårdens Gladiola

Hal E var flot besøgt da de unge hingste skulle fremvises. Mange besøgende besøgte hallen for at se de unge hingste. Dommerne var særligt begejstrede for fremvisningen Bøgegårdens Gladiola e. Bøgegården’s Graf’s Stakkato/Bøgegårdens Apollo der virkelig havde en fin tur rundt på banen i de spændende omgivelser. Hingsten er opdrættet og ejet af Stina og Jørgen Schmidt, Bøgegården. Hingsten fik gode ord med på vejen, da den under 35-dages testen havde et dyk hvor den præsterede mindre godt, men bliver nu rost for at være kommet flot tilbage på rette spor.

Generelt udtrykte dommerne at de var glade for at se at de unge hingste var velforberedte og velredet, flere af hestene fik mere og mere tillid til banen og rytteren undervejs. Så selvom flere af hingstene var spændte og fik en lidt spændt start på banen, så blev flere af dem bedre og bedre.

De 4-års heste der går springbanen her i dag, må først konkurrere fra næste år, og det er derfor flot klaret af de unge heste at kunne gennemføre springbanen.

I præsentationsklassen var der også to 5-års hingste præsenteret. Dommerne var generelt tilfredse med at se at hingstene som 5-års havde udviklet sig virkelig godt, der var god fremgang med hingstene og igen var de godt velredet. Gitte og Niels Hausgaard havde hingsten Diadon redet af Hans Ley med ved hingstekåringen. - Dejligt at se sådan en ædel og topmoderne springhest som afvikler springene virkelig godt, sagde Bo K. Møller. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner