Præciseringer til DRF's reglementer

19-01-2025 07:06

Trine Askjær-Jørgensen

Dansk Ride Forbund har lavet enkelte præciseringer i de nye disciplinreglementer for springning og dressur. Se hvad de er her 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Adobe Stock
Nyheden fortsætter efter annoncen

I slutningen af 2024 berettede vi om, at Dansk Ride Forbund som vanligt har gennemgået og opdateret sine sportsreglementer med flere interessante ændringer til følge, der som bekendt er trådt i kraft, da vi tog hul på 2025.

Nu meddeler rideforbundet på sin hjemmeside, at der efter praktisk brug af de opdaterede reglementer og input fra forbundets officials ifm. weekendens officialdag, er lavet nogle præciseringer til specifikke punkter i disciplinreglementerne for henholdsvis dressur og springning. Disse træder i kraft pr. 17. januar 2025.

Dressur:
Punkt 17.2:
Her stod der, at trensebid er obligatorisk for ponyer, hvilket det ikke længere er, da bidløs optømning nu er blevet tilladt.

I samme afsnit er det også præciseret, at kæberem er en obligatorisk del af trensen, undtaget i tilfælde hvor Micklemtrense benyttes.

Punkt 52:
Her er præciseret hvilken status dommer, der skal benyttes ved afvikling af LA3 og LA4-B for ponyer ved D-stævner/klasser.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Springning:
Punkt 17.2.6 Hjælpetøjler:
Her er det præciseret, at brug af glidetøjler kun er tilladt ved A og B-klasser – dog må der ikke springes med glidetøjle.

Punkt 47 TD's tilstedeværelse:
Her er det præciseret, at der ikke må springes ved daglig træning på stævnepladsen uden TD’s tilstedeværelse. 

Punkt 63.1.13 Metode T1:
Det er præciseret, at ekvipagen udgår ved 2 refuseringer ved A-, B- og C-stævner.

De nye versioner af reglementerne kan ses på rideforbundets hjemmeside.

Har du spørgsmål til reglementsændringerne, er du velkommen til at kontakte DRF via mail eller telefon, men i slutningen af januar afholdes der også online spørgetimer. Det kan du læse mere om her.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen