Ponyspringrytterne klar til NM

04-06-2013 14:59

Signe Wiese

Efter weekends landsstævne i ponyspringning hos Stevnstrup Rideklub, der var det sidste af to udtagelsesstævner, har landstræner Lars Terkildsen nu sat navne på de ekvipager, der skal repræsentere Danmark ved NM i springning den 27. – 30. juni i Sverige

I weekenden afviklede Stevnstrup Rideklub landsstævne i springning for ponyer, og stævnet var det sidste af to udtagelsesstævner forud for NM i Sverige.

Stævnet kulminerede for alvor søndag med afviklingen af to S1*-klasser. Klassen for kat. 2-ponyer blev vundet af Anna Victoria Weilsby med Just Malone, der red omspringningen uden fejl i tiden 32,00 sekunder. Celeste Christine Arndal og Fredbos Mesterix blev 2'er med 0 fejl i tiden 39,43 sekunder, og Josephine Bøgh tog 3. pladsen med Nygaards Fabelagtig med 4 fejl i omspringningen i tiden 31,57 sekunder.

Søndagens S1* for kat. 1-ponyer blev vundet af Benedicte Rie Truelsen med My Cousin Blan Dee, der var uden fejl i omspringningen i tiden 30,21 sekunder. Anne Vindeløv blev 2'er med Kalypso Skovgaard med 0 fejl i tiden 31,48 sekunder, og Christina Nielsen blev nr. 3 med Coppindell King med o fejl i tiden 33,44 sekunder.

Efter stævnet udtog landstræner Lars Terkildsen holdene til NM, og han havde følgende kommentar til udtagelsen: - Jeg er som landstræner stolt over, hvor god ridning jeg har set. Det er godt at se, hvordan de seje unge ryttere løser de udfordringer, de er blevet præsenteret for, og jeg er helt rolig og overbevist om et godt resultat til NM.

NM i ponyspringning 2013 
Kat. I

Cecilie Topp/Feivel In The Sky (udtaget på point)
Kira Krogsgaard/Adamstown Belle (udtaget på point)
Benedicte Rie Truelsen/My Cousin Blan Dee (udtaget på point)
Helena Skare Viller/Cragghouse Griff (udtaget af landstræner)
Anne Vindeløv/Kalypso Skovgaard (udtaget af landstræner) 
Benedikte Rie Truelsen/Strattonstown Nearly Gone (1. reserve)
Jessica Toelstang/Nikolina (2. reserve) 
Amalie C. S. Rosenkrantz/Orange Sparrow (3. reserve)

Kat. II

Josephine Bøgh/Nygaards Fabelagtig (udtaget på point)
Anna Victoria Weilsby/Just Malone (udtaget på point)
Celeste Christine Arndal/Fredbos Mesterix (udtaget på point)
Maria Barnewitz Schou/Munsboro Cross (udtaget af landstræner) 
Signe Lindquist Olesen/Bassy (udtaget af landstræner) 
Anna Victoria Weilsby/Bonjour (1. reserve)
Kaisa Aino Andersen/Louis Walsh (2. reserve)
Josephine Bøgh/Orchids Vince (3. reserve)

Kilde: DRF

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen