Ponyryttere i fuld gang ved årets højdepunkt

03-12-2019 19:53

Annika Knudsen Lorentsen

Christmas Show Warm Up for ponyer er i fuld gang på Vilhelmsborg og en af dem der virkelig har set frem til denne uge er Clara Munk Meineche

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange ponyryttere samles i denne uge på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg for at deltage ved Christmas Show Warm Up for ponyer, og en af dem er Clara Munk Meinecke, som har glædet sig helt vildt til dette stævne. 

– Christmas Show er en fantastisk oplevelse, man går faktisk og har lidt ondt i maven i lang tid inden man skal ride, fordi man er så spændt og fordi man glæder sig som en sindssyg, fortæller Clara og fortsætter:

– Hele den stemning der er til Christmas Show er fantastisk og man hygger sig med familie og venner. Når man kommer ind på banen er det noget helt særligt, der er mange tilskuere på tribunen og der er meget plads. Det er nogle virkelig fine omgivelser og de har pyntet så flot op. De spiller høj musik og speakerne bidrager virkelig til en god stemning med deres glade og begejstrede stemmer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er ikke første gang Clara rider Christmas Show med sin pony Maribos White Pine (Jasmina), og som hun forklarer er det vigtigt at nyde dette stævne.

– Tiden går så hurtigt når man er afsted, så man skal virkelig huske at nyde det. Noget der også er dejligt, er at de altid har styr på alting og dem der arrangere det er virkelig søde. I det hele taget er alle bare søde og humøret er højt hos alle. 

Clara har redet nogle gode ture i Messing Touren og blev i dag placeret som nr. 8, det betyder også at hun er blandt de 39, som får adgang til finalen. 

Følg alle de dygtige ponyryttere på start- og resultatlisterne her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner