Placering til Jim Rasmussen i Intermediere i Flyinge

05-10-2008 16:40

Malene Reismer Vestergaard

Den fynske rytter Jim Rasmussen fik i dag en 5. plads med Vestergaardens Cheval 2 i FEI intermediere I ved det trestjernede dressurstævne i Flyinge, Sverige.

Kl. 8.30 søndag morgen var det blevet tid til FEI Intermediere I i Flinge. Tre danske ryttere var til start og det blev til én dansk placering. Jim Rasmussen og Vestergaardens Cheval 2 efter Solos Carex sluttede på en 5. plads med 65,95 %. Klassen endnu en gang vundet af Hollandske Edward Gal denne gang med hesten Moorlands Totilas til hele 75,95 %. Ind til videre har Edward Gal vundet tre klasser og en anden plads ved CDI stævnet. Andenpladsen i søndagens intermediere gik til H-P Minnderhound og IPS Tango ligeledes fra Holland. Som nummer tre blev det svenske Sara H. B. Källström og Garcia. Danske Poul Fabricius-Bjerre og Trøstruplunds Scarlet efter Blue Hors Don Schufro og med Blue Hors Romancier til mofar sluttede på en 8. plads, som desværre ikke var nok til en placering. Resultatet for Poul og Scarlet blev 64,85 %. Helle Jeppesen og Victor Langholt efter Winnetou endte på en 12 plads med resultatet 63,50 %. Se resultater på: http://www.equipe.nu/MeetingDetails.aspx?mId=5409

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner