PL London: Foreløbig dansk 3. plads

31-08-2012 21:26

Signe Wiese

Det danske landshold i paradressur var i dag på banen ved de Paralympiske Lege i London, og de danske ekvipager leverede flotte resultater, og det danske hold er på en foreløbig 3. plads

Efter team-programmet er redet ved de Paralympiske Lege, ligger Danmark på en foreløbig 3. plads. England ligger til guld, mens Tyskland ligger til sølv. Holdmedaljen afgøres efter sammenlægning af holdets tre bedste resultater fra team-programmet og det individuelle program, der rides lørdag og søndag. De individuelle medaljer afgøres i det individuelle program, mens kür-medaljerne fordeles mandag og tirsdag. Se meget mere på Dansk Ride Forbunds OL/PL-site og følg rytterne i London på vores Facebook-side. Line og Di Caprio godt fra start Med et resultat på 69,406 % og en individuel 5. plads i team-programmet for grad IV kom Line Thorning Jørgensen og Di Caprio fint fra start ved PL. Britiske Sophie Wells på Pinocchio blev bedste ekvipage med 75,906 % i team-programmet for grad IV, mens 2. pladsen gik til Michele George fra Belgien på Rainman med 72,906 %. Hollandske Frank Hosmar og Alphaville blev nr. 3 med 71,781 %. Sunesen og Dalskov flyvende i grad III Susanne Jensby Sunesen og Thy’s Que Faire var første danske ekvipage på banen i grad III fredag eftermiddag. Ekvipagen leverede et stærkt team-program og med 71,333 % blev det til en 5. plads. Annika Lykke Dalskov og Aros A’ Fenris kom på banen senere i klassen, og det blev til et særdeles flot program fra det forholdsvis nye makkerpar. Programmet blev bedømt til 72,889 %, hvilket udløste en 3. plads. Det blev Hannelore Brenner fra Tyskland på Women Of The World, der sluttede i spidsen af team-klassen for grad III med 75,741 %, mens 2. pladsen gik til britiske Deborah Criddle på LJT Akilles med 72,926 %. Fint program fra Liselotte og Priors Lady Rawage Liselotte Scharff Rosenhart og Priors Lady Rawage var sidste danske ekvipage på banen ved PL fredag. Ekvipagen leverede et fint team-program i grad IA, der blev bedømt til 68,765 % og gav en placering som nr. 7 i klassen. Bedste ekvipage blev Sophie Christiansen fra England på Janeiro med 83,765 %, mens 2. pladsen gik til Laurentia Tan fra Singapore på Ruben James 2 med 74,235 %. Helen Kearny fra Irland på Mister Cool blev nr. 3 med 72,235 %. Caroline fint fra start ved PL Caroline Cecilie Nielsen (grad II) og Leon, der stiller op individuelt ved PL, red deres team-program torsdag. Ekvipagen leverede et fint program, der blev bedømt til 66,190 %, hvilket gav en 10. plads. Resultatet tæller ikke i medaljestriden, der udelukkende afgøres i det individuelle program lørdag og søndag. Team-programmet for grad II blev vundet af Natasha Baker fra England på Cabral med 76,095X %, mens tyske Britta Napel på Aquilina blev nr. 2 med 72,524 %. 3. pladsen gik til Lauren Barwick fra Canada på Off To Paris med 72,095 %. Kilde: DRF

Info

Starttider: Individuelt program

Lørdag den 1. september (indv. program)
Caroline Cecilie Nielsen (grad II)/Leon: Kl. 11.20

Søndag den 2. september (indv. program)
Line Thorning Jøgensen (grad IV)/Di Caprio: Kl. 11.47
Susanne Jensby Sunesen (grad III)/Thy's que Faire: Kl. 14.54
Annika Lykke Dalskov (grad III)/Aros A' Fenris: Kl. 16.40
Liselotte Scharff Rosenhart (grad IA)/Priors Lady Rawage: Kl. 17.47
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner