Prince of Glory tilbage i sporten

07-11-2023 06:42

Efter at have haft stor succes med søskendeparret Sofie og Cecilie K. Hansen, har ponyhingsten Prince Of Glory de seneste par år haft fokus på avlskarrieren, men nu er han igen tilbage i sporten med en dansk ponyrytter

Copyright Ridehesten.com
Ingeborg Elizabeth Schou og Prince of Glory. Foto: Simii Photography

Efter en pause fra sporten de sidste tre år, er det igen blevet tid til at shine på stævnebanerne for ponyhingsten Prince Of Glory e. Triple Tree's Prince Perfect, som fremover ride af Ingeborg Elizabeth Schou.

Den nu 16-årige pony startede karrieren i Tyskland, hvor han i 2010 blev kåret og 2012 flyttede han til Italien, som han med Valentina Remold gik EM for i 2014. Efterfølgende blev han solgt til Danmark, hvor Sofie K. Hansen overtog tøjlerne. I 2017 var de med til at repræsentere Danmark ved EM for ponyer og da Sofie faldt for aldergrænsen overtog hende lillesøster Cecilie K. Hansen tøjlerne på ham i 2018 og de red bla. DM samme år og ligeledes året efter.

Copyright Ridehesten.com
Ingeborg Elizabeth Schou og Prince of Glory. Foto: Simii Photography

Siden 2020 har Prince Of Glory ikke været startet, men han har i stedet fået lov til at fokusere på avlen, hvor han har stået til rådighed i både Tyskland og Danmark. Familien til Sofie og Cecilie ønskede at Prince skulle tilbage og nyde livet hos en ponyrytter og det blev Ingeborg Elizabeth Schou, som fik den ære. I sommers var Ingeborg med til EM og sammen med kategori II-ponyen FS Calimero e. FS Dior de Lux/ FS Challenger, blev hun nummer 11 i den individuelle kür.

Prince elsker bare at blive brugt og har bare altid ja-hatten på. Jeg kan godt mærke at han er en erfaren herrer med en stor kapacitet og så skal jeg også lige lære at ride en større pony end det jeg er vant til, fortæller Ingeborg.

Ekvipagen har kendt hinanden siden august-måned og de har brugt tiden på at komme tilbage i form. I den forgangne weekend var de til start ved deres første stævne sammen og her vandt de klassen med 76,53%.

Prince har virkelig det skønneste temperament og sind. Han er virkelig en gentleman og jeg føler mig så godt tilpas på ham, slutter Ingeborg.

Copyright Ridehesten.com
Ingeborg og Prince ved deres første stævne sammen i weekenden. Foto: Simii Photography

Læs også

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen