Skal din hoppe kåres?

17-08-2015 07:37

August måned er traditionelt den helt store hoppekåringsmåned i Dansk Varmblod, i hvert fald når der er tale om sadelkåringer

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

Hvorfor eksteriørbedømme?
Det korte svar vil kunne sammenfattes i fire overordnede hovedpunkter eller overskrifter om man vil.
• Eksteriørbedømmelsen har betydning for at kunne fastholde den ønskede type og det ønskede præg.
• Bedømmelsen skal kunne anslå hestens værdi i avl og brug.
• Har sammenhæng til præstationsegenskaber.
• Har sammenhæng til hestens holdbarhed.

I relation til holdbarhed er eksteriørets absolut svageste bygningsdel lemmerne, hvor både vinkler, benstillinger og hovform har stærk indflydelse herpå. Det betyder, at der ikke er plads til bedømmelsesmæssige kompromisser på området.

For dressurhestenes vedkommende viser historien, at flertallet af de heste, der har nået den ultimative top har været rektangulære (altså ikke for korte), højtstillede, har en flot hals og nakke, har et godt sadelleje, har lange og stærke lår og lange underarme. Endvidere kræves der mod, og at de er energiske og elektriske (tændte).

I relation til springhoppernes tilsvarende bedømmelse og kåring, er det af afgørende betydning, for at fastslå det brugsmæssige avlspotentiale i hoppen, at det er hoppens egne naturlige springtalenter, der gives muligheder for at bedømme over forhindringerne, og ikke resultatet af forudgående ”specialtræning”.

I augustnummeret af magasinet Ridehesten fortæller Poul Graugaard fra Dansk Varmblod om kåring af hopper.

I oktober tilbyder Dansk Varmblod tre store eksteriørkåringer og der er tilmeldingsfrist hertil den 1. september.

Se videopræsentation af magasinet Ridehestens augustnummer herunder.

Videoer

Læs meget mere i magasinet Ridehestens augustnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner