Philippa Linde høstede både første- og tredjeplads i går (video)

11-04-2022 13:08

Trine Askjær-Jørgensen

Philippa Wildfang Linde var en af de mange danske springryttere, der i weekenden var til internationalt stævne på Zangersheide i Belgien. Her høstede hun både en første- og en tredjeplads i går – den ene i 7-års klassen, der havde hele 68 ekvipager til start

Nyheden fortsætter efter annoncen

I weekenden har en lang række danske springryttere været til "Z-Tour 2022" internationalt stævne på Zangersheide i Lanaken, Belgien, og her gjorde danske Philippa Wildfang Linde sig i går bemærket. Hun hev nemlig ikke bare en, men hele to top-3 placeringer hjem.

Philippa startede dagen med at ride en flot tredjeplads hjem i CSIU25-klassen, der gik i højden 145 cm.  Her red hun med den brune KWPN-hoppe Fafira W. en runde på 71,48 sek., som på trods af et nedslag, var nok til at indtage tredjepladsen.

Klassens resultat.

Copyright Ridehesten.com
Sohn Der Erde K. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Men Philippa var ikke færdig med at tage placeringer, for i CSI-unghesteklassen for 7-års heste, der gik i højden 135 cm og havde hele 68 ekvipager til start, red hun med Hannoveraner-vallaken Sohn Der Erde K e.  Salz Der Erde/ Contender en hurtig og fejlfri runde i tiden 64,74 sek., som rakte til en flot sejr med god afstand ned til andenpladsen.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner