Philippa vinder finalen i lille tur

07-08-2022 21:17

Danskerne har klaret det forrygende i springklasserne under VM i Herning, og i dag stod Philippa Wildfang Linde for endnu en dansk sejr

Copyright Ridehesten.com
Philippa Wildfang Linde og Fafira w under VM i Herning.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var kun en enkel springklasse i dag på stadion i Herning. Der var tale om finalen i CSI2* lille tur, og igen lykkedes det danskerne at gøre en rigtig god figur.

Det blev Philippa Wildfang Linde der med Fafira W tog sejren efter en meget hurtig runde hvor tiden sluttede på 32,48 sekunder. En tid der var noget hurtigere end danske Christian Jansen med Calika-Vitz e. Complete/Saskibard II (opdr. Lone Sørensen), der ellers er kendt for at ride meget stærkt inde på banerne. Men i dag måtte han tage til takke med andenpladsen. Det blev britiske Noora von Bülow der med Lucky Lisa e. Heartbeat/Lux Z tog tredjepladsen og dermed endnu en topplacering i denne weekend.

Da der er tale om en klasse med over 100 starter, fungerer det således at klassen deles op i to afdelinger, når klassens resultat er endeligt. Det betyder at de to bedste begge har taget en sejr. Nr. 3 og 4 har begge fået en andenplads osv. osv.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I den første gruppe blev det dog Vincent Lambrecht der med Andiamix II Hero Z e. Aganix du Seigneur/Andiamo der tog sejren foran Noora von Bülow med Interstar B e. I’m Special de Muze/Ohorn VDL og med belgiske Gilles Detry på tredepladsen ombord på Catwalk Vas Y Picobello Z e. Vagabond de la Pomme/Contact vd Heffinck.

Hør her Philippa fortælle om dagens runde og glæden ved at få lov til at ride med under dette fantastiske stævne.

Resultatlisten fra klassen kan ses her. 

Resultater fra hele stævnet kan ses her. 

Copyright Ridehesten.com
Philippa Wildfang Linde og Fafira W under VM i Herning.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner