Peter Flarup på 10. plads efter terrænet ved World Cup-finalen i military

23-08-2009 11:20

Grethe Næsby

Med OL-hesten Silver Ray ligger Peter Flarup i toppen ved Wolrd Cup-finalen i Polen, hvor ekvipagen kom med på et wildcard
Copyright Ridehesten.com
Peter Flarup og Silver Ray klarer sig godt blandt verdenseliten i World Cup-finalen. (Foto: Ridehesten.com).

Peter Flarup og Silver Ray ligger på en 10. plads efter terrænridtet lørdag ved World Cup-finalen i military i Strzegom i Polen. Dermed er den danske ekvipage godt med, inden ridebanespringningen afgør konkurrencen i dag. Peter Flarup og Silver Ray ligger på en foreløbig 10. plads med 62,70 minuspoint efter terrænridtet. Peter Flarup havde 53, 50 minuspoint med fra 1. disciplin, dressur, mens det i terrænet kun blev til 9,2 minuspoint. Hermed rykkede danskeren fra en foreløbig 22. plads til en 10. plads i World Cup-finalen. Frank Ostholt fra Tyskland på Air Jordan 2 ligger med 33,00 minuspoint på 1. pladsen i World Cup-finalen i military efter terrænridtet. Hans landsmand, Michæl Jung, og La Biosthetigue-Sam FBW ligger på 2. pladsen med 36,40 minuspoint, mens Clayton Fredericks fra Australien på Ben Along Time ligger nr. 3 med 37,00 minuspoint. Ingen ryttere kom fejlfrit gennem terrænet. World Cup-finalen i Strzegom er det første store stævne siden OL 2008, hvor Peter Flarup stiller op på Silver Ray. Deltagere fra 15 nationer stiller op i World Cup-finalen, og efter terrænridtet er 20 ekvipager fortsat i startopstillingen. Kilde: Dansk Ride Forbund

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen