Thomas Bach Jensen
Stockholm Horse Show 2010 blev en kort fornøjelse for den svenske springrytter Peter Eriksson, som torsdag morgen blev sparket i hovedet af en af sine ældre konkurrenceheste. Hesten, som har haft bokshvile, kunne ikke holde sin kådhed tilbage og ramte uheldigt Peter Eriksson i ansigtet. Han bar ridehjelm, som tog en del af slaget, men der er konstateret kæbebrud og et par tænder blev slået ud. Peter Eriksson, der er ansat som berider på Flyinge og har været svensk landsholdsrytter siden 1981 med fem OL-deltagelser, har det under omstændighederne godt og kan nu hvile ud hjemme hos sig selv i weekenden, skriver Tidningen Ridsport. Opdatering: Følg link til nyhed med billede.