Heste lugtesans forbedres ved flehmen

21-04-2018 12:30

Sussi Hjort Hollensted

Når din hest løfter hovedet højt op og krænger overlæben op, er det for bedre at kunne holde på duftpartiklerne og derved kunne analyserer forskellige lugte. Adfærden kaldes flehmen

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange af de oplysninger, heste får om deres verden, er opnået gennem deres lugtesans. Mens vi mennesker er synsorienterede, som de fleste rovdyr, så kan hesten stole langt mere på kemiske budskaber i luften end på deres syn. Det fortæller, dyrlæge, Jesper Møller Nielsen fra Ansager Dyrehospital.

Hesten lugter sig hjem
- Duftgenkendelse spiller en stor rolle i relationer hos heste, og der er endda mistanke om, at hestens evne til at finde deres vej hjem fra ukendt territorium, hovedsaglig stammer fra deres evne til at opsnuse fodspor og gødningsmarkører langs ruten. fortæller Jesper Møller Nielsen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hingsten lugter hoppens brunst
Næsten alle dyr er udstyret med vomeronasale organer (VNO). VNO har en seperat funktion, der adskiller dem fra den primære lugtesans. Den hovedformål er nemlig påvisning og analyse af feromoner, som er de kemiske signaler, der kommer fra andre heste.
- På den måde kan hingsten identificere, hvornår hoppen er i brunst, siger Jesper Møller Nielsen.

Flehmen 
De fleste har på et eller andet tidspunkt oplevet, at hesten har løftet hovedet helt op og krænget overlæben bagud, så det nærmest ser ud som om, at den griner.
- Selvom adfærden ser sjov ud, så har den et praktisk formaål. Den kaldes flehmen og hjælper heste med at opfange og analysere feromone dufte i VNO. Ved at krænge overlæben op, lukker den for de nasale passager og holder duftpartiklerne inde, siger Jesper Møller Nielsen.

Læs mere om hestens lugtesans i Ridehesten september 2014

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner