Marie Helene Rigård Rohleder
Som 13-årig får Pernille Smed stillet diagnosen knoglekræft. En besked som ændrer hendes liv og krop for altid. Hun ender med at få amputeret halvdelen af hendes venstre ben, og hun får en protese at gå med. I dag er hun voksen, og for to år siden startede Pernille til rideterapi hos Lille Damkærgaard nær Vejle. Når hun er sammen med hestene, så er Pernille igen ustoppelig.
“Rideterapi er bare så givende. Når jeg sidder på en hesteryg, så kan jeg alt. Jeg lærer rigtig meget om kropsforståelse, og hvordan jeg kommunikerer med mit kropssprog,når jeg er sammen med hestene” fortæller Pernille Smed til Everhorse.
En eksplosion af kræft
Pernille på to ben og en badminton ketcher i hånden. Sådan så Pernille ud i begyndelsen af år 2003. En ganske almindelig 13 årig pige som var glad for sport og gymnastik. Men en voksende bule på anklen flår ketcheren ud af hånden på teenageren, og Pernille kommer ikke til at løbe på badmintonbanerne med sine to ben igen.
I starten vidste lægerne ikke, hvad hun fejlede. Der blev taget blodprøver, røntgen og MR-scanninger, og Pernille blev undersøgt ud og ind. En dag ringer et hold læger til hendes forældre og overbringer den triste besked, at det er kræft, og hun skal i kemobehandling.
“Den 23 januar 2003 blev jeg opereret, fordi at bulen på mit ben skulle fjernes. Men da de åbnede mig op, var der en eksplosion af kræft inde i knoglen. Jeg havde knoglekræft,” siger Pernille Smed.
Jeg havde ikke lyst til at leve mere
Så startede en hel lavine af undersøgelser, for at tjekke om kræften havde spredt sig. Det havde den ikke, og Pernille fortsatte med kemoterapi. Men hun blev meget syg af kemoen og den 13-årige pige tilbragte en del af sin teenagetid ind og ud af hospitalet. På det her tidspunkt kunne Pernille heller ikke gå, og hun sad derfor i kørestol. Det husker hun, som værende helt vildt besværligt.
Inden sommerferien bliver Pernille scannet, og hun får den forfærdelige besked. Lægerne bliver nødt til at amputere halvdelen af hendes venstre ben. Hun har intet valg.
“Alt gik i sort. Det eneste jeg husker, er, at jeg bare skal sidde i kørestol for evigt. Jeg havde ikke lyst til at leve mere, for jeg ville ikke have et liv i en kørestol,” siger Pernille Smed.
På benene igen
I dagene efter operationen har Pernille mange smerter. Hun var fuldstændig dopet på morfin og lå bare i sengen. En dag kommer der en fysioterapeut og tager hende med ned i gymnastiksalen, hvor hun møder andre personer med amputerede ben. Men de har en protese!
Pernille får livslysten tilbage, og i sommerferien sætter hun sig det mål at til jul, skal hun kunne gå rundt om juletræet med familien. Og det lykkedes for fighteren Pernille og hendes protese.
I december bliver hun også erklæret rask. I dag arbejder den 28-årige Pernille som assistent i en dyreklinik, og så er hun begyndt at ride.
Islænderen Oskar og Pernille kan det hele sammen
I slutningen af 2016 starter Pernille til rideterapi på Lille Damkærgaard. Hun anede ingenting om heste, og i starten var hun lidt på vagt, når hun var i stalden omkring de store dyr. Men den rolige og godmodige islænder Oskar har hjulpet Pernille med at finde kærligheden til heste og ridning.
“Jeg ved ikke, hvad det er, som Oskar gør. Men jeg bliver tryg og rolig sammen med ham. Han kender mig så godt, at han ved, at jeg kun kan styre ham med stemmen og mit højre ben. Jeg rider ham både med protese og uden protese,” siger Pernille Smed.
Efter et 6 ugers forløb med islænderen og rideterapi startede Pernille til ridefysioterapi samme sted. Nu får hun eneundervisning i stedet. Som følge af den manglende benstump har Pernille haft problemer med en skæv ryg. Det har ridningen også hjulpet på. Når hun tölter derudad med Oskar i skovene omkring Vejle, så er det med ret ryg og godt humør.
Desværre må Pernille i den nærmeste fremtid sige farvel for nu til ridefysioterapien. Det er for dyrt for kommunen, som ikke vil bevilge flere penge til Pernilles behandling.
“Det er jeg rigtig ked af. Det er trist og ærgerligt, men jeg har ikke selv råd til at fortsætte. Jeg håber dog, at jeg stadig kan dyrke min glæde ved heste,” slutter Pernille Smed.
Artiklen har tidligere været bragt på everhorse.dk
