Anna Pørtner
Tilbage i april måned 2024 blev Cecilia Nanna Rosell klassificeret som pararytter, og så endda som en af de første i Danmark på islænderryg. I ni år har Cecilia kæmpet for at få indført parasport i islænderverdenen, og efter en lang række tests, som også bruges i paradressur, endte Cecilie på en grad tre, og fik derfor mulighed for at kunne ride stævner med de hjælpemidler, som hun har behov for, for at kunne ride stævne på lige fod med andre. Det har dog ikke været uden en hård kamp, da hun kæmpede for parasport i islænderverdenen sammen med sin veninde, My, der havde cystisk fibrose og red stævner med ilttank. Desværre nåede My ikke at opleve den store lettelse inden hun desværre mistede livet til sygdommen, fortæller Cecilia: – Det er lidt en bittersød følelse, for jeg kæmpede jo for det her sammen med My. Jeg ville så gerne, at hun havde oplevet det her, men nu glæder jeg mig til at ride en masse stævner med hende i tankerne.
Hvad er en pararytter?
En pararytter er en rytter med et fysisk handicap, som giver en tydelig funktionsnedsættelse. Pararyttere deles ind i fem grader, fra grad et til grad fem, hvor grad fem er dem, der er mindst udfordret. Cecilia er som skrevet i grad tre, men i islænderverdenen bruges graderne endnu ikke til noget.
Cecilias diagnoser
For at blive klassificeret som pararytter, måtte Cecilia igennem tests på lige fod med alle andre, der er klassificeret som pararyttere. Cecilia har cerebral parese, som er en spastisk lammelse, der gør at Cecilia har mindre muskelstyrke og mere spændte muskler, der ofte går i spasmer. Derudover har hun raynauds syndrom, som er minimalt blodomløb, og minder om gigtsmerter. Samtidig har Cecilia diagnosen neuromuskulær scoliose, som vil sige at hun har skæv rygrad, som indvirker både hestene og Cecilie negativt, og sidst men ikke mindst, fibromyalgi som giver nervesmerter. Heldigvis holder hestene Cecilia glad og i fysisk god form: – Hele den her kamp har krævet meget tid, mange tårer og frustrationer, men hestene holder mig glad og i form, og det skaber så mange gode oplevelser, forklarer Cecilia.
Første officielle stævne som pararytter
Inden Cecilia og islænderen Abel kunne ride første stævne som pararytter, havde Cecilia redet paradressur. Men hun brændte for islænderne og at lave parasport i den verden: – Jeg gik i gang med kampen om at få lavet parasport i islænderverdenen, for jeg synes, at det giver så meget mening, forklarer Cecilia. Nu har Cecilia og Abel redet deres første officielle stævne som paraekvipage, og det gik over alt forventning. Parret vandt nemlig hele to førstepladser og to tredjepladser. Cecilia er stolt over at være nået dertil: – Det føles helt helt vildt! Som sagt har det taget ni år at nå hertil, så det er virkelig en fantastisk oplevelse. Med hjælp fra Cecilias veninde Celina, der hjalp med at varme Abel op til stævnet, var det nemlig langt mere overskueligt for Cecilia at deltage: – Celina varmede Abel op til mig, og for første gang nogensinde følte jeg overskud og ikke ren overlevelse, mens Abel og jeg var på banen.
Fremtiden for Cecilia og Abel
Når man spørger Cecilia, hvad målet er med Abel ovenpå deres fantastiske oplevelse, så er svaret klart: – Mit mål er bare at få en masse gode oplevelser ude til stævnerne, fortæller Cecilia. Derudover håber hun at de kan kvalificere sig til at 5.1, som er den højeste femgangsklasse for islændere. Fremtiden ser i hvert fald endnu mere lys ud for parret, nu hvor parasport er blevet indført i islænderverdenen: – Med de muligheder para-reglerne giver mig, virker alt pludselig meget mere realistisk. Udover Abel har Cecilia også drømme med hendes anden islænder, Spútnik, som hun håber at kvalificere til 4.1 og T1 som er de højeste firegangs- og tøltklasser: – Jeg håber selvfølgelig vi kan kvalificere os, men det er mest af alt bare en drøm, men nu må vi se, afslutter Cecilia med et smil.
