Mere dressur fra Stadl Paura

24-04-2011 20:39

Signe Wiese

Det 3* CDI-stævne i østrigske Stadl Paura er fortsat i gang. I dag har der dog kun været enkelte danske ryttere i vælten

Dagens første klasse var en Prix st. Georges og her deltog kun en enkelt dansk rytter, nemlig Carina Nevermann Torup med Don Schufro-sønnen Blue Boy. Og med et ridt, der blev honoreret til 67,558% og dermed en 4. plads, forsvarede Carina og Blue Boy de danske farver med succes. Jeanette Sund var den anden danske rytter, der red i Stadl Paura i dag. Med sin egen Aquino deltog hun i dagens sidste klasse, en Grand Prix, hvor Jeanette og Aquino scorede 63,383% Både Carina Nevermann Torup og Jeanette Sund skal starte i morgen, mandag, i henholdsvis Intermediaire I og Grand Prix Kür. Se startlister og resultater via linket.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner