Påskefest er lig med hest

19-04-2025 08:31

Georgia Timmermann

Her i påsken holder Cedergaard Sportsrideklub springstævne, og to af deltagerne fortæller, at det er perfekt at kunne ride stævne, når man alligevel har fri

Copyright Ridehesten.com
Søskendeparret Julie og Signe Voldgaard Hansen med den 11-årige DV-hoppe Lugana E efter Luganer-Come Back II. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Signe Voldgaard Hansen på 22 år og hendes søster Julie Voldgaard Hansen på 25 år deltager i påskestævnet ved Cedergaard Sportsrideklub i Kolding med 4 heste. Til ridehesten svarer hun uden tøven:

– Det er et godt stævne, fordi vi har ferie, så har jeg fri fra arbejde, og der er intet bedre end at tage til ridestævne i ferier.

Julie istemmer søster, at hun har fri fra studierne, så er det oplagt, at de skal til stævne. Mor og far, som de har hestene opstaldet ved, kører gerne til stævne og dropper påskemiddagen. De ser det som familiehygge at deltage i stævner og at have kvalitetstid med deres børn.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Julie rider blandt andet på den 6-årige DV-vallak Gideon e. Godsend Du Reverdy/Centesimo, som de selv har avlet. Signe rider på den 11-årige DV-hoppe Lugana E e. Luganer/Come Back II samt den 7 årige DV-vallak Volstrups Colchur e. Colman/Churchill.

Copyright Ridehesten.com
Camilla Lund Pederen eksamineret berider, deltager både som frivillig hjælper og rytter ved Cedergaard Sportsrideklub. Foto: Privat

Camilla Lund Pedersen deltager også med 2 heste til påskestævne ved Cedergaard Sportsrideklub. Hun har ikke så langt til stævnepladsen, da hun er bosat i Kolding by og har hestene opstaldet på Cedergaard Ridecenter. Camilla er uddannet berider og lever af at undervise andre ryttere og have med heste at gøre. Camilla er også frivillig hjælper til påskestævnet ved Cedergaard Sportsrideklub. Hun tilføjer, at det er utrolig hyggeligt at være hjælper, da de er mange hænder om at organisere stævnet og har et godt sammenhold i rideklubben. Camilla rider blandt andet på den 10-årige DV- vallak King Kong e. Bentley/Contendro.

Cedergaard Sportsrideklub holder mange stævner hvert år med klasser lige fra 70 til 135 cm. Denne påske varer stævnet i 4 dage med 704 starter. Der er tre dage med hesteklasser og to dage med ponyklasser fra torsdag den 17. april til søndag den 20. april 2025.

Copyright Ridehesten.com
Frivillige hænder er der mange af i Cedergaard Sportrideklub, som værner om fællesskabet. Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner