Pararytterne på fuldendte dagens medajleregn

03-07-2021 21:56

Anne Mette Hasselstrøm og Camilla D. F. Christensen er taget afsted som de eneste danske pararyttere for at repræsentere Danmark ved Nordic Baltic Championships i Finland. I dag red de hver i sær en guldmedalje hjem og fuldendte en dag, hvor de danske ryttere sammenlagt opnåede 12 medaljer

Copyright Ridehesten.com
Anne Mette Hasselstrøm og Østergårdens Deleight. Foto: Hanna Heinonen

Hvis man de sidste par dage og særlig i dag, har fulgt med her på Ridehesten.com, så har man formodentlig ikke misset at en lang række danske ryttere er til start ved Nordic Baltic Championships i Finland. Og de har ikke blot været til start, de har hevet den ene medalje hjem efter den anden og i dag blev det til sammenlagt 12 medaljer for de danske ryttere i både dressur, springning og paradressur.

Hos netop pararytterne har to danske ryttere taget den lange vej til Ypäjä, men de har bestemt fået noget ud af turen. I dagens individuelle klasser var Anne Mette Hasselstrøm til start i grad IV med Østergårdens Deleight e. De Noir/ Weinberg (opdr. Margit Sørensen). Med 69,51% formåede de at ride en guldmedalje hjem foran to finske ryttere.

Det samme var gældende for Camilla D. F. Christensen der med Fürsten e. Fürstenball/Londonderry (opdr. Lillian og Carl Erik Jensen) var til start i grad V. Her var klassens tre dommere ikke i tvivl om at guldmedaljen skulle tilfalde Camilla, da de bedømte ridtet til 71,11% og vandt med over fem procent til nærmeste konkurrent.

I morgen skal begge ekvipager ride kür, alle start- og resultatlister kan ses HER

Copyright Ridehesten.com
Camilla D. F. Christensen og Fürsten. Foto: Hanna Heinonen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner