DV-hest dominerede i Grand Prix

21-10-2013 09:01

DV-hesten Skovlunds Más Guapo dominerede Grand Prix-klasserne ved det trestjernede CDI-stævne i Helsinki, Finland

Copyright Ridehesten.com
Mikaela Lindh og Skovlunds Más Guapo - her ved EM i Herning.

Under finske Mikaela Lindh dominerede DV-hesten Skovlunds Más Guapo e. Master/Cannon Row xx (opdr. Birgitte Jessen) Grand Prix-klasserne ved Helsinki International Horse Show i Finland, som blev afviklet fra den 17.-20. oktober.

Allerede i torsdagens Grand Prix var formen på plads og konkurrenterne blev sat til vægs efter en sejr med 71,043%. Klassens andet danske islæt, danske Bo Høstrup på Cajo e. Cameron/Calato (opdr. Leif Konradi) opnåede en score på 63,957%, hvilket rakte til en ottendeplads uden for placering.

Lørdagens Grand Prix Special var aflyst, men samme dag blev der redet Grand Prix Kür, og det igen med sejr til Mikaela Lindh og Skovlunds Más Guapo, denne gang med 75,000%.

Søndag red ekvipagen deres tredje sejr, ud af tre mulige, hjem i en Knock-out-klasse.

Se flere resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner