Thomas Bach Jensen
Ved P.S.I. auktionen i sidste weekend blev et smuk broget pony opdrættet på Schockemöhles Gestüt Lewitz bortauktioneneret med det formål at støtte projektet Pink Ribbon, der samler penge til bekæmpelse af brystkræft. Hammeren faldt på 30.000 euro og det brogede skønhed gik til ingen ringere end den kendte ukrainske sværvægtsbokser Wladimir Klitschko, der bor i Hamburg og gæstede P.S.I. auktionen. Klitschko besøgte auktionen sammen med den ukrainske hesteopkøber Alexandre Onischenko. Trine H. Stiansen fra Tailormade Horses fortæller, at Klitschko mistede sin far pga. kræft som følge af Tjernobyl-katastrofen, og derfor ligger kræftsagen hans hjerte nært. Faktisk kom endnu en pony under hammeren med samme formål at samle penge til kræftens bekæmpelse og det resulterede i, at P.S.I. kunne donere 57.000 euro til formålet. Projektet Pink Ribbon, der støtter forskning og uddannelse indenfor brystkræft, blev oprindeligt startet af norske Carina Carlsen efter hendes mor blev diagnosticeret med brystkræft.