Afmålt købelyst på unghingsteauktion

24-11-2009 08:00
Ved Danish Christmas Dressage Show i weekenden udbød Dansk Varmblod elleve lovende unge hingste på auktion. Kun to skiftede ejer under auktionen
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com

Det var en udmærket kollektion af unghingste, Dansk Varmblod kunne mønstre til auktionen på Vilhelmsborg lørdag aften. De dejlige hingste var godt klargjorte og blev flot vist frem. Vilhelmsborgs store opvisningshal var flot pyntet til weekendens dressurstævne og stemningen hos det talstærke publikum var rigtig god, men købelysten var ikke til stede. Kun to af de elleve hingste blev solgt og Dansk Varmblod vil nu evaluere på, om konceptet er det rette eller om det blot tager længere tid at etablere en auktion i denne økonomiske lavkonjunktur. Flere hestehandlere udtrykte positive tilkendegivelser omkring hingstene, men at de også selv har stalden fuld for øjeblikket.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner